Vilde Vidunderlige Danmark

Vilde vidunderlige Danmark bringer dig tættere end nogensinde før på store og små dramaer fra den danske natur. I første afsnit møder vi bl.a. et lille rålam, der ligger hjælpeløst og alene i det høje græs, mens en ræv har direkte kurs mod det. Vi skal også i luften med kongeørnen, på vandring med grævlingen og på tyvetogt med husmåren. Fortæller: Lars Mikkelsen.

Vilde vidunderlige Danmark – afsnit 2 – HAV OG KYST

Kom helt tæt på Danmarks vildeste natur og nogle af de dyr, som mange ellers aldrig får at se. De danske have og kyster rummer mere liv, flere farver og større eventyr, end man ser ved første øjekast. Gråsælerne parrer sig og får unger, marsvinene jager i Lillebælt, og havtasken lokker bytte i baghold. Fortæller: Lars Mikkelsen.