Stor Kålsommerfugl – Pieris brassicae

Stor Kålsommerfugl (Pieris brassicae) er den største af kålsommerfuglene – ofte overses den og opfattes som en lidt kedelig hvid sommerfugl. Det fortjener den dog ikke – den er ualmindelig smuk når den med tunge vingeslag svæver gennem landskabet i jagt på nektar. Billedet her er lagt op i høj opløsning – zoom ind og nyd dens mange fine detaljer. Bemærk i øvrigt farve- og prikmatch med den prikblade perikon den sidder på – en tilfældighed?