NY RAPPORT: INSEKTERS TILBAGEGANG – hvilke insekter går tilbage, hvorfor og hvad kan der gøres?

NY spændende rapport fra Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og Naturhistorisk Museum Aarhus om insekternes tilbagegang, hvilke insekter der går tilbage, hvorfor og det vigtigste spørgsmål: hvad kan der gøres?

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 388

Rapporten kan downloades her: Rapport om insekternes tilbagegang

Forfatternes sammenfatning: Vi har i denne rapport undersøgt baggrunden for at insekter er gået tilbage. Tilbagegangen er tydeligst for sommerfugle, bier og løbebiller. Det er gennemgående, at arter, der enten har en begrænset spredningsevne, er specialister, er tilknyttet næringsfattige habitater eller lever i områder med lav landskabsdiversitet, alle går tilbage. Analyser af rødlistedata understøtter de tendenser, som er beskrevet i litteraturen, men tilføjer nogle flere insektordener til rækken af truede insektgrupper. Det er blandt andet ordner, som indeholder insektfamilier, der ikke er specialister eller spredningsbegrænsede, men som er afhængige af ressourcer, som ikke længere er så almindelige som tidligere (blomster, dødt ved, ådsler, møg, og specifikke planter). Hertil kommer, at der er nogle arter, som kræver specielle fysiske forhold. De omfatter vandløbsarter og arter, der er tilknyttet tørre, solrige og næringsfattige habitater. Rapporten gennemgår, hvilke forhold, der er af betydning for, om et insekt trives. På baggrund disse levevilkår, diskuteres de eksterne faktorer, der kan påvirke insekterne. Påvirkningsfaktorerne omfatter således: Habitatødelæggelse og fragmentering, forurening (sprøjtemidler, organisk stof, kvælstof/fosfor, veterinære lægemidler og lysforurening), invasive arter, klimaforandringer og forvaltning af levesteder. På den baggrund anbefales en række overordnede tiltag, der kan forbedre vilkårene for arter, der er truede og i tilbagegang.

Rapporten anbefales følgende overordnede tiltag, der kan forbedre vilkårene for arter, der er truede og i tilbagegang:

• Sikre større og mere sammenhængende naturarealer. Det er også vigtigt, at
eksisterende lysåben- og skovnatur beskyttes for at tilgodese de spredningsbegrænsede
arter (vist at nogle arter har meget lille spredning) og de arter, der
udnytter ressourcer, som specifikt forekommer i de nævnte naturtyper.

• Undlade hugst af veterantræer. Desuden skabe mere urørt skov.

• Etablere græsning på større arealer og tilpasse græsningsintensiteten til arealets
produktivitet/naturtype.

• Reducere landbrugets påvirkning med kvælstof og pesticider i overgangszoner
mellem landbrug og naturarealer. Herunder også at udvide randzoner
omkring vandløbshabitater og midlertidige vandhuller og herved reducere
tilførslen af kvælstof og sprøjtemidler.

• I byområder sikre så store grønne arealer som muligt med en varieret vegetation
og herunder reducere lysforureningen mest muligt, fx ved at vælge den
type pærer i gadebelysningen, som tiltrækker færrest insekter.

• Optimere småbiotoper i agerlandet og bylandskabet med større arealer, reduktion
i slåning af arealerne samt ved udplantning/såning af hjemmehørende
blomster. Desuden sikre, at levende hegn gøres bredere med en udviklet
fodpose, og at hegnene skærmes med bufferzoner for påvirkninger af sprøjtemidler
og kvælstoftilførsel.

Eksempel på insekter fra den danske natur: Gul Bjørnesvirreflue. Brun Bjørnesvirreflue, Klitperlemorsommerfugl, Tidselsommerfugl, Guldbåndet Jordbi, Sølvfløjlsmyre, Pragtbuksebi. Fotos: Størup / naturbeskyttelse.dk