Notat vedrørende: L 94 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.

 

Notat vedrørende: L 94 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.

Da de politiske forhandlinger om en styrkelse af naturbeskyttelsen, er endt i et dødvande, hvor den blå fløj vil have en række naturbeskyttende tiltag ud, og dertil mener, at indsatsen skal målrettes statsskoven, er her en række forslag til, hvordan de ønsker kan håndteres, samtidig med at vilkårene for naturen forbedres.

I stedet for et generelt forbud mod gødskning af §3 arealer, fjernes forbuddet for kulturenge, men fastholdes for alle andre naturtyper omfatte af §3 beskyttelsen. Forbud mod sprøjtning fastholdes.

I praksis kan det gøres det på følgende måde:

  1. Forbud mod gødskning skal ikke gælde for enge registreret som kultureng. Kulturenge bør derfor have en selvstændig farvemarkering på miljøportalen, hvor farven pt. er den samme, om det er en natur-eller kultureng. Det er i dag altså op til landmanden selv at vurdere, om der er tale om en natureng eller en kultureng, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt, da en sådan vurdering kræver biologisk indsigt. Kulturenge er kendetegnet ved, at de kan omlægges med 8 -10 års mellemrum og gødskes -dette adskiller dem markant fra de andre beskyttede naturtyper. Den praksis gør, at naturværdierne på kulturengene er lavere end for de andre beskyttede naturtyper, dermed ikke sagt at de ikke har en kulturhistorisk værdi og betydning for en række fuglearter.
  2. Forbud mod jordbehandling på kulturenge. Ved at føje jordbehandling til som et forbud for kulturenge, så vil reglerne med hensyn til jordbehandling være ens for alle §3 arealer. Der vil ikke opstå tvivl om, hvorvidt der er et forbud mod opdyrkning, uanset om det er kulturenge eller ej. Dette vil lette administrationsbyrden og gøre reglerne lettere at gennemskue. At et §3 areal ikke jordbehandles, er lige så vigtigt for biodiversiteten, som at der ikke gødskes og sprøjtes. Et stop for jordbehandling, vil ikke mindst være til stor gavn for de fugle som ruger på jorden .
  3. Ændring af begrebet hidtidig drift. I dag er det som bekendt muligt at fortsætte hidtidig drift på en række §3 arealer, dette er dog kilde til mange konflikter, da myndighederne ofte har en noget anden opfattelse af, hvad hidtidig drift er end lodsejeren. Derfor bør hidtidig drift ændres til en konkret beskrivelse af aktiviteter, som ikke er i strid med bevarelse af naturværdier, eksempelvis afgræsning, høslæt og naturpleje, og en beskrivelse af aktiviteter som er uforenelige med bevarelse af naturværdier, eksempelvis gødskning, sprøjtning og tilplantning. Med ændringerne vil det for lodsejeren være langt lettere at administrere, da vilkårene for hvad man må og ikke må, er klar defineret.

Fordelen ved ovenstående forslag er, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke harmonikravet, da hovedparten af de §3 arealer som i dag må gødskes lovligt er kulturenge. Dermed vil “udgiften” for landbruget reduceres meget betragteligt i forhold til nuværende forslag.

Det kan overvejs om, det skal være en lavere kvælstofnorm for kulturenge end for dyrkede marker. Administrativt vil en ensartet kvælstofnorm for alle kulturenge være at foretrække. Det som taler mod en lavere norm er, at ved et forbud mod jordbehandling af kulturengene så vil der alt andet lige være en lavere udvaskning fra de permanente græsarealer. Det som taler for en lavere norm er, at en række kulturenge i dag på papiret ikke må tildeles fuld norm, og at mindre gødning er bedre for en række arterne end gødning efter fuld norm -men reelt så skal man så langt ned i tildeling af kvælstof for at det får effekt, at det reelt vil svare til et forbud mod gødskning. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at have en kvælstofnorm som er ens for alle kulturengene. Dette vurderes sammenlagt til at være en fordel for landbruget, også hvis gødskning skal stoppe for enkelte naturenge.

Lovjusteringer og incitamenter til at beskytte naturen bedre

For at sikre at beskyttelsen ikke svækkes i forbindelse med, at gødskning kan fortsætte på kulturenge, justeres beskyttelsen på en række områder, med henblik på at få en præventivt effekt og en mere effektiv håndhævelse. Behovet for en effektiv og præventiv beskyttelse af de ofte uerstattelige naturværdier er stor, det vidner de mange tusindeødelagt §3 områder som Naturstyrelsen §3 eftersyn har afdækket. Alene i Ålborg og Varde kommune er der sammenlagt tale om 1200 mulige overtrædelser af lovgivningen (1 & 2).

Dertil er der brug for en række incitamenter til at tage jord ud af drift og beskytte naturen bedre på lodsejerniveau.

Forslag:

Naturbeskyttelsesloven.

Ud over det forslag om et højere bødeniveau som regeringen har fremsat, vil det være hensigtsmæssigt, at naturen også stilles bedre efter en overtrædelse.

Ved ødelæggelse af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, bør en administrtiv sanktion være, at det ødelagte arealer sikres med en permanent og tinglyst beskyttelseszone i forholdet 1–2, som herefter er en del af det §3 beskyttede areal. Det vil sige, at der etableres en beskyttelseszonen op til eller omkring det ødelagte areal, der er lige så stort som det der er ødelagt. Dette vil øger muligheden for, at flora og fauna hurtigere reetablere sig, fordi der bliver mere plads, og fordi pesticider og næringsstoffer flyttes længere væk fra det skadede areal. Stramningen rammer kun de lodsejere som overtræder lovgivningen.

Beskatning af naturarealer

Det bør overvejes, om det ikke ville være rimeligt, at arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur, fritages for jordskatter. Vi kender ordningen fra fredede bygninger, som kan fritages for grundskyld. På den måde belønnes de lodsejere, der bidrager til at sikre Danmarks natur og miljø. Det vil sende et meget stærkt signal om, at regeringen vil både lodsejerne og naturen det godt -og det vil være et positivt incitament til at pleje og beskytte naturen.

Urørt statsskov

Der har været flere ønsker fra henholdsvis Liberal Alliance og Venstre om, at lader mere af statsskoven urørt, -senest kom de med et forslag om et areal svarende til 20 % (3). Urørt skov er et virkemiddel som har været efterlyst af biologer og forsker længe. Derfor er det oplagt, at imødekomme LA og V forslag til, at skabe bedre vilkår for de trængte arter i statsskovene. Det er dog væsentligt, at man i statsskoven begynder med de mest artsrige dele af løvskoven. Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for, at 20 % er nok, men det vil være en god og overkommelig start.

Størup / Naturbeskyttelse.dk / Februar 2015

(1) https://www.naturbeskyttelse.dk/wp-content/800_Aalborg.pdf

(2) http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Esbjerg/2015/01/28/070752.htm

(3) http://www.altinget.dk/artikel/brosboel-venstre-har-ingen-naturpolitik